Buorit olbmot!
Lea stuora illu sávvat didjiide buohkaide bures boahtin konferánsii, sihke didjiide geat lehpet dáppe báikkis ja didjiide geat lehpet mielde digitálalaččat.
Konferánssa fáddá lea Soabadeapmi eanetlogu álbmoga haga? Dáruiduhttimis leat olu váikkuhusat ja konferánssa ulbmil lea čalmmustahttit makkár ovddasvástádus ja doarjja servvodataktevrrain ferte leat, jus mii galgat olahit duohtavuođa ja soabadeami. Dát ášši lea áigeguovdil danne go Duohtavuođa- ja soabahankommišuvdna lea bargame ja galget sullii jagi geahčen ovdanbuktit iežaset barggu.
Dat lea áibbas čielggas ahte dáruiduhttinpolitihkka ii leat dušše váikkuhan sápmelaččaide, kvenaide, norgga-suoma álbmogii ja meahccesuopmelaččaide. Dat lea maid váikkuhan majoritehtaservodahkii. Dáruiduhttinpolitihkas leat báhcán sosiála, kultuvrralaš ja politihkalaš váikkuhusat. Movt sáhttit mii garvit ahte duohtavuohta ja soabadeapmi šaddá dušše sápmelaččaid ja min riika nationála unnitloguálbmogiid váttisvuohtan? Danne jearrat dán konferánssas earret eará; Mii lea girku, siviilaservodaga ja dutkama ovddasvástádus doarjja olahit duohtavuođa ja soabadeami? Maid sáhttit mii oahppat eará soabadanproseassan? Man muddui lea norgga majoritehtaálbmot ollen dán proseassas? Ja mu mielas heive maid jearrat, leago vejolaš soabadit jus majoritehtaálbmogis ii leat dáhttu leat mielde soabadeamis.
Norgga stáda lea álggahan duohtavuođa ja soabadanproseassaid. Dáin proseassain háliidat mii Sámi girkoráđis leat mielde. Sihke dan dihte go girku ferte geahččat iežas historjjá sápmelaččaid ektui, muhto maid dan dihte go girku álo galgá čuollat olmmošárvvu beali. Dat mearkkaša ahte girku galgá maid čuollat sápmelaččaid ja eará unnitlogu álbmogiid olmmošvuoigatvuođaid beali.
Min servodagas lea ollu rievdan buori guvlui, muhto lea ain ollu mii sáhttá buoriduvvot. Mii leat Sámi girkoráđi bealis bargan soabademiin guhká. Soabademiin olbmuid gaskkas, soabademiin min iežamet historjjáin ja soabademiin álbmogiid gaskkas. Ipmila ovddas mis lea seamma árvu. Nu galgat mii maid meannudit guhtet guimmiideamet seammaárvosažžan. Girku bargu lea veahkehit olbmuid eallit soabalašvuođas Ipmiliin ja olbmuiguin. Go mii dan dahkat, de mii bargat Ipmilii gudniin. Min oskku doaivva leage ahte soabadeapmi galgá dáhpáhuvvat.
Mun háliidan giitit din geat lehpet váldán initiatiivva lágidit dán konferánssa, geat lehpet plánen ja duohtan dahkan dan. Dat mearkkaša hui olu go mis leat olbmot geat dán fáttá háliidit čalmmustahttit.
Mu sávaldat lea ahte dát konferánssa addá midjiide ođđa perspektiivvaid, ahte mii oahppat ja ahte mii oččošeimmet buriid ságastallamiid movt mii galgat bargat vai duohtavuohta min historjjá birra boađášii ovdan, mii fas doalvu min soabadeami geainnu ala. Soabadeamis mii galgá ja ferte dáhpáhuvvat min olbmuid gaskkas.
--
Det er en stor glede å ønske dere alle velkommen til konferansen, både dere som er her på stedet og dere som er med digitalt.
Konferansens tema er Forsoning uten majoritetsbefolkningen? Fornorskningen har påvirket mye og konferansens mål er å fremheve hvilket ansvar og bidrag samfunnsaktører har om vi skal oppnå sannhet og forsoning. Denne saken er aktuell da Sannhets- og forsoningskommisjonen er i sluttfasen av sitt arbeid og skal om ett års tid legge frem deres rapport.
Fornorskningspolitikken har ikke bare påvirket samer, kvener, norskfinner og skogfinner. Den har også påvirket majoritetsbefolkningen. Fortsatt finnes spor av fornorskningspolitikken og det påvirker oss sosialt, kulturelt og politisk. Hvordan kan vi jobbe slik at dette ikke bare blir en sak for samer og nasjonale minoriteter? På denne konferansen spør vi oss; Hva er kirken, sivilsamfunnets og forskningens ansvar og bidrag for å oppnå sannhet og forsoning. Hva kan vi lære av andre forsoningsprosesser? Hvor langt har det norske majoritetssamfunnet egentlig kommet i oppgjøret med dette? Jeg mener at vi kan spørre oss, er det mulig å forsones om ikke majoritetssamfunnet er villig til å forsone seg med historien.
Stortinget har satt i gang sannhets- og forsoningsprosessen. Samisk kirkeråd ønsker å være med på dette. Det er flere grunner til det. Først og fremst fordi kirken trenger å se på sin rolle og historie i fornorskningsprosessen, men også fordi kirken har et ansvar for å fremme menneskeverdet. Dette betyr at kirken også skal kjempe for menneskeverdet til samer og andre minoritetsfolk.
Vårt samfunn har endret seg i riktig retning, men det er fortsatt deler ved det som kan bli bedre. Samisk kirkeråd har lenge jobbet med forsoning. Forsoning mellom mennesker, forsoning med vår egen historie og forsoning mellom folk. Vi har samme verdi ovenfor Gud. Slik skal vi også anse hverandre, som likeverdige parter. Kirken skal hjelpe folk å leve i forsoning med Gud og mennesker. Når vi gjør det, da jobber vi til ære for Gud. I troen står menneskets i forsoningens tjeneste.
Jeg ønsker å takke dere som har tatt initiativ til denne konferansen, dere som har planlagt og gjort dette mulig. Det har stor betydning for oss alle at dere ønsker å fremme dette temaet.
Mitt ønske er at denne konferansen gir oss nye perspektiver, at vi lytter og lærer, og at vi får til gode samtaler om hvordan vi alle kan bidra til å få fram sannheten om vår felles historie. Disse historiene kan hjelpe oss til å gå videre på forsoningens vei. En forsoning som skal og må skje mellom oss mennesker.